www.ryvejen.dk » Archive » Gensynstur til Kroatien

I Uge 33 var jeg, sammen med en masse andre gode mennesker, en tur tilbage i tiden, og besøgte vores gamle missionsområde i Krajina i Kroatien, hvor de fleste af dem, der var med på turen har været udsendt til under krigen i det tidligere Jugoslavien.

Turen var arrangeret af KSO (kameratstøtte ordningen – www.80608030.dk).

I løbet af turen var vi rundt og se de forskellige områder, hvor vi var indsat på forskellige opgaver, besøgte stederne, hvor poster og lejre lå og vi i den gruppe jeg var med i, var så heldige at møde og tale med lokale, som kunne huske os fra dengang. I den gruppe jeg var med var vi 4 fra samme hold, samme kompagni og samme deling. Mere om det når der er billeder fra lige det område klar.

Turen var en, i hvert tilfælde for mig, kæmpe oplevelse!

Vi startede på kasernen i Vordingborg med intro og grillaften – rigtig god måde at starte på, og tak til de på kasernen som var med i baren og ved grillen.

Tidligt søndag morgen kørte bussen mod Gedser, med færgen til Rostock og så ellers med bus til Sydtyskland for at overnatte. Mandag videre i bus til Topusko, hvor vi blev indkvarteret på hotellet, som under krigen var hovedekvarteret for Sector North.

Inden Topusko stoppede vi i Karlovac, hvor der var en ‘crossing’ ved fronten hvor bl.a. FN soldater kunne komme frem og tilbage over fronten. I dag er der stadig huse fulde af skudhulder osv., og der er et lille museum hvor der er opstillet forskelligt Kroatisk krigsmateriel.

Første dag vi var ude og køre i grupperne, var vi forbi en kampvogn opstillet som et monument ikke langt fra Topusko. Senere lærte vi at der var her at krigen sluttede med serbernes kapitulation. Bemærk blomsterne ved mindesmærket, det var der ved næsten alle Kroatiske mindesmærker da det var i august 1995 at kroaterne iværksatte operation Storm som afsluttede krigen i Krajina, så der har været forskellige arrangementer i den forbindelse lige inden vi kom til området.

Første dag vi kørte rundt i området startede vi ved Maja og Dolnjaki hvor vi alle har været i en periode på N.F. 3.5 og/eller N.F. 3.9.

Området var dengang voldsomt præget af at landsbyen var beboet af en antal ældre kroater og af at hele området samtidig var inde i serbisk område og et område hvor der var mange serbiske soldater. Ikke langt fra byen lå der, som vi fik det at vide, omkring 800 serbiske soldater, og de gjorde hvad de kunne for at generer kroaterne med tyveri, skyderi, chikane osv. Vores opgave var primært at sørge for at der ikke skete de lokale noget.

Eftersom vi var heldige at møde lokale som også var i landsbyen da vi også var der, må vi have gjort et ok stykke arbejde, og vi endte også med at få tak fra lokale og en forklaring om at vi havde gjort en forskel. Stort.

Vi talte med en del lokale, som da de først forstod at vi var danskere og ikke franske, så blev de glade for at se os, og mange fra landsbyen skulle lige ud og kigge og hilse. Den evige rakia kom også frem et par gange, også selvom klokken ikke var meget mere end 9.30.

En af de ældre fik forklaret på tysk og håndsprog at hendes ene søn var blevet dræbt af serberne og at hendes anden søn med hjælp fra FN flygtede til Tyskland hvor han bor i dag.

Der hvor N.F. 3.9 havde været var transformateren stadig, og et enkelt malet ‘UN’ på ståldøren var det eneste der var tilbage at se. Ellers gik der et par køer og græssede på området.

N.F 3.5 var den post i Maja jeg selv var på. Posten var ved et hus som var ‘indrettet’ med noget der mindede om et toilet, opbevaring af mad og forsyninger, radiovagt osv. På pladsen foran huset var der fabber til beboelse og køkken, generator, vagt, nærsikring, safehouse og en masse sandsække og pigtråd.

I dag er huset genopbygget, men er stadig let genkendeligt.

Vi mødte husets ejer, som fortalt at det i dag bliver brug som sommerhus – hvem havde gættet det i ´93.

Vi gik de to patruljeruter øst og vest, og kørte nord patruljen op til kirkegården. Ved vest ruten kom vi forbi hvor vi hold ‘hønsevagt’ og der var stadig nato pigtråd på hegnet. Om vi satte det op dengang eller om de har ‘lånt’ det fra en af posterne ved jeg ikke.

Området ligner sig selv, men er dog i et vist omfang genopbygget.

Dagen efter var vi forbi Dvor, ND 1.8 hvor vi kørte over broen til Bosanski Novi og langs Una på Bosnien siden til ND 1.5 og til sidst til E-COY Camp.